23948sdkhjf

DSV går tilbage - men erobrer markedsandele i første kvartal

DSV mister omsætning, men oplever stigende fragtmængder i sø- og luftfragtsdivisionen

Både omsætning og driftsresultat faldt i første kvartal hos den danske speditør DSV.

Det fremgår af kvartalsregnskabet. 

Omsætningen for kvartalet lande på 38,3 mia. kroner. Sidste år lå den på 40,9 mia. kroner i første kvartal. Driftsresultatet (ebit) går ligeledes tilbage fra 4,7 mia. kroner til 3,6 mia. kroner. 

Trods tilbagegangen er administrerende direktør, Jens Lund, tilfreds med resultatet, som han beskriver som en stærk start på året.

- Jeg er særligt tilfreds med, at vi vinder markedsandele i alle tre divisioner, udtaler han i en pressemeddelelse om regnskabet. 

Det er særligt I sø- og luftfragtsdivisionen, som trækker regnskabet ned. Her falder driftsresultatet med 26 pct. til 2,63 mia. kr.

Der er dog sket en stigning i volumenerne i divisionen, sammenlignet med første kvartal af 2023. Konkret er fragtmængderne for luftfragt steget med 2,3 pct., mens mængden af søfragt er steget med 8,2 pct.

DSV A/S
Regnskabsår 2024 Q1 2023 Q1
Valuta mia. DKK mia. DKK
Omsætning 38,34 40,95
Driftsresultat (ebit) 3,64 4,67
Indtjening for perioden 2,39 3,29
Antal fuldtidsansatte 73.879 74.613
Kilde: DSV

Ny ledelse

I anledning af årsregnskabet, som blev fremlagt tidligere i år, foretog DSV en stor ledelsesrokade. Her sagde virksomheden farvel til den tidligere topchef, Jens Bjørn Andersen, og Jens Lund overtog hans rolle. Samtidig blev der skiftet ud på en række andre nøgleposter i virksomheden. 

De ændringer kommentere den nye topchef også på i regnskabet.

- Vi har gennemført de ændringer i ledelsen, som organisationen stod over for, og med det nye ledelsesteam på plads, kan vi nu koncentrere os om at gennemføre vores strategi og fokuserer på vores kunder, udtaler han.

Kvartals regnskabet giver ikke anledning til ændringer i virksomhedens forventninger. Dermed regner DSV stadig med at lande et driftsresultat der ligger mellem 15 og 17 mia. kroner i 2024. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093